ISG Denmark er specialister i rekruttering af sælgere og salgschefer

Fra CSO og CMO til Sælgere, KAM’er og salgs- og marketingssupport – ISG Denmark rekrutterer og headhunter de stærke salgs-profiler.

Salgs-rekruttering har siden 1998 været et af vores specialer i Danmark, og med vores Sales-sektor, der går på tværs af 36 lande og alle ca. 60 ISG-kontorer over hele verden, er vi i stand til at tilbyde rekruttering og headhunting af salgs-ledere, Key Account Managere, Business Developers, Marketingschefer og marketing-specialister på alle niveauer – fra CSO og CMO til Sælgere, KAM’er og salgs- og marketingssupport. Og processen tilbydes både lokalt i Danmark og crossborder til – eller fra – udlandet.

Flere af vores danske ISG-partnere har oprindelig en baggrund fra salg og forstår derfor både virksomhedernes salgsmæssige behov og sælger-kandidaternes kvalifikationer og deres ønsker til jobindhold. Vi har således både den nødvendige viden og det rette netværk til at sikre, at vi kan identificere og tiltrække de rette profiler til den ansættende virksomhed.

Efterspørgslen er oftest stor efter de bedste salgs- og marketingsprofiler, og med vores store internationale ISG-kandidatdatabase på ca. 650.000 kandidater, kombineret med vores erfarne researchere, er vi i stand til at nå ud til de ikke-aktivt jobsøgende salgs- og marketingsprofiler og dermed sikre, at virksomheden får et hold af stærke kandidater at vælge imellem – uanset om der har været relevante ansøgere på en jobannonce eller ej.

Succesfuld rekruttering af Salgs- og marketingprofiler

En succesfuld rekruttering af de bedste salgs- og marketingsprofiler kræver at mange forhold tages i betragtning. Det drejer sig ikke om at rekruttere den bedste kandidat til salgs- eller marketingsjobbet, men om at finde det bedste match med resten af salgsorganisationen. Selv om man finder en ekstremt dygtig salgs- eller marketingsprofil er det underordnet, hvis profilen ikke matcher teamet eller virksomhedens kultur. Topprofiler indenfor salg og marketing er i dag svære at imponere med gode forhold og kræver i stigende omfang en unik tilgang fra recruiteren – og det er præcis det, vi kommer med fra ISG.

Desuden giver vores store erfaring med salgs- og marketingsrekruttering vores kunder en sikkerhed for, at vi kan rådgive om annoncering, jobbeskrivelser, lønniveauer osv.

I forbindelse med vores sælger-rekruttering tilbyder vi brug af en række personanalyser og tests, som afdækker salgs-profilernes evner og personlige præferencer. Desuden anbefaler vi brug af cases i den afsluttende del af rekrutteringsprocessen, da dette er med til at sikre, at virksomheden får bedst muligt indtryk af kandidatens måde at gribe en specifik opgave an på.

En salgs-rekruttering med ISG Denmark kan selvfølgelig tilpasses virksomhedens interne processer og ønsker, og vi tilbyder altid gratis sparring omkring processen.

Kontakt

Vil du vide mere om rekruttering salgsprofiler, så kontakt ISG Denmark på office.denmark@isg.com eller ring på telefon 2096 6510, Country Manager Michael Bruhn