Save

Kemiingeniør/kemiker til udviklingsteam

Kemiingeniør/kemiker til udviklingsteamet hos Persano Group i Græsted

Om Persano Group

Persano Group er en dansk familieejet virksomhed med stolte traditioner, og som for mere end 80 år siden producerede den første krukke creme. De driver i dag en af Nordens mest succesfulde virksomheder med speciale inden for personlig pleje, kosttilskud og mundhygiejne.
De er stolte af deres danske traditioner med konstant fokus på bæredygtig og innovativ teknologi og kvalitet. De producerer en bred vifte af kvalitets- og miljørigtige produkter for nogle af markedets stærkeste mærker.
Kan du trives i en rolle hvor ikke 2 dage er ens, og hvor du løbende udfordres både fagligt og personligt? Motiveres du af et stort produktsortiment og kan du se dig blive passioneret omkring udvikling af kosmetiske produkter?

For Persano Group søger vi en kemiingeniør/kemiker til udviklingsteamet. Teamet består i dag af 12 personer, og ønsker nu at tilføje endnu en medarbejder.

Rollen

Du får en meget varieret hverdag med en stor kontaktflade – både internt og eksternt.

Af de mange forskellige arbejdsopgaver kan bl.a. nævnes:
  • Udvikling af anerkendte og evt. certificerede kosmetiske produkter
  • Projekter og produktudvikling i tæt samarbejde med kunden
  • Udarbejde INCI deklarationer og dossier med claims/aktiver
  • Tilegne dig den nyeste viden om råvarer og lovgivning, således at du hele tiden kan være et skridt foran kundernes ønsker og behov.
  • Deltage på relevante messer, seminarer & workshops inden for kosmetikområdet
  • Øvrige ad hoc-opgaver
For den rigtige medarbejder, er der tale om et utroligt spændende specialistjob med stor indflydelse på morgendagens kosmetiske produkter.

Kvalifikationer

Du er uddannet kemiingeniør, kemiker, mejeriingeniør eller lignende. Du kan være en erfaren rotte eller nyuddannet, men vigtigst er det, at du har lysten og viljen til at arbejde med en lang række forskellige produkter.
Du evner at jonglere med mange bolde i luften på en gang, og vil trives i et uformelt og meget engageret team, som arbejder tæt sammen om Persano Groups mange udviklingsprojekter. Endvidere vil du være kendetegnet ved at være
  • Innovativ
  • Praktisk anlagt
  • Udadvendt
  • Kunde- og resultatorienteret
  • Nysgerrig og åben overfor ny læring
  • Teamorienteret og ved at sammen er vi stærkest
  • Engageret og let at begejstre

Vi tilbyder

  • En spændende og afvekslende hverdag
  • God løn afhængig af kvalifikationer
  • 10,5 % pension
  • 6 ugers ferie (heraf 2 fastlagt – uge 29 og 30 + mellem jul og nytår)
  • Frokostordning
  • Flekstid
  • Sundhedsforsikring
  • Produkter indenfor personlig pleje og kosttilskud til eget forbrug
Og en enestående mulighed for at præge din egen udvikling i en yderst spændende, bæredygtig og miljøbevidst virksomhed, hvor der er korte beslutningsveje og hvor det er sjovt at gå på arbejde.

Klar til nye udfordringer?

ISG Denmark varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Partner Anne-Marie Rødbroe på tlf. 40 26 06 03 eller Partner Maria Svane på tlf. 60 75 27 41.

Ansøgning og CV sendes til application.svane@isg.com med ref. nr. 102.793.

Vi ser frem til at høre fra dig – hellere i dag end i morgen!

ISG career portal